Pressemeddelelser
Her finder du de seneste pressemeddelelser fra Beatronic Supply.
Vores pressemeddelelser er som regel baseret den originale presseinformation fra vores leverandører. Vores egen redaktør sikrer, at de ikke bare oversættes til dansk, men også formuleres, så pressemeddelelserne passer til den kultur, der er i den danske, tekniske bladbranche.
Vi udsender pressemeddelelserne til op mod 25 forskellige tekniske tidsskrifter, der dækker hele den danske industri.
Fra den tyske producent af industrielle højkvalitetskeyboards og tastature, InduKey GmbH i Treuen, kan Beatronic Supply nu levere kundedesignet kontrolpaneler i glas. Brugergrænseflader fremstillet af glas eller plexiglas, samt andre ikke-ledende materialer, tilbydes nu af InduKey, som en løsning til specialdesignet keypads og andre bruger interface.
Ud over det æstetiske udseende, tilbyder denne interfacetype, en høj grad af funktionalitet. Stor layout frihed og individuelle designs, samt funktioner såsom akustisk feedback signaler eller cursor kontrol, kan produceres uden problemer. Denne type touch-kontrolpaneler anvender en kapacitiv teknologi. Sensorerne og elektronikken er placeret på et printkort (PCB), som skjules på undersiden af panelet. Placeringen af sensorerne, repræsenterer placeringen af taster eller key-pads og for at opnå et specifik design, fremstilles en unik printplade for hvert design.
Princippet bag disse kapacitive følere, der anvendes i denne type af kontrolpaneler, er en tekniske optimering af et elektrisk felt over kontrolpanelet. Brugerens finger vil ændre dette elektriske felt og en sensor på undersiden kan måle disse ændringer og omforme dette til et signal. På baggrund af dette signal, kan kontrolelektronikken bestemme placeringen fingeren. Den videre signal behandling sker, som med en traditionel tastatur.
Read more...
Fra den tyske producent af industrielle højkvalitets kameraer Mikrotron GmbH kan Beatronic Supply nu levere et nyt robust og kompakt højhastigheds kamera i miniformat, der er velegnet til et bredt spektrum af applikationer inden for maskinvision, billedanalyse, fejldetektering og kvalitetssikring.
Det tyske firma Mikrotron GmbH har udvidet sin MotionBLITZ familie af industrielle højkvalitets kameraer med et nyt robust MotionBLITZ EoSens mini højhastigheds kamera, der med meget kompakte dimensioner på 63 x 63 x 64,5 mm (C-Mount version) og en vægt på blot 280 gram uden linser er velegnet til krævende maskinvision, billedanalyse, fejldetektering og kvalitetssikring i en bred vifte af industrielle forsknings-, udviklings-, produktions- og testapplikationer.
MotionBLITZ EoSens mini kameraet er udstyret med en ekstrem lysfølsom CMOS billedsensor, der gør det muligt at opsamle højkvalitets billeder med en hastighed på op til 506 billeder/sek i en opløsning på 1.280 x 1.024 pixels. Billedopsamlingshastigheden kan trinløst øges til 113.000 billeder/sek med en kraftig reduceret billedopløsning. Kameraet har en høj lysfølsomhed på 2000 ASA for RGB-farvebilleder og 2500 ASA for sort/hvide billeder og er forsynet med en hurtig lukkerhastighed på ned til 2 mikrosekunder, som sikrer snapshot billeder uden generende udviskninger i hurtigbevægende objekter.
Read more...
Fra det tyske firma Vötsch Industrietechnik kan Beatronic Supply nu levere et nyt lille 60 liters temperatur choktestskab, der med to vertikale zoner er velegnet til hurtig og omkostningseffektiv temperatur choktestning og Environmental Stress Screening af tekniske produkter og elektronikmontager.
Vötsch Industrietechnik GmbH præsenterede på den internationale elektronikmesse Electronica i München et helt nyt 60 liters VT
3 7006 S2 temperatur choktestskab, der med to vertikale zoner er specielt designet til hurtig og omkostningseffektiv temperatur choktestning og Environmental Strees Screening (ESS) i udviklings- og kvalitetskontrol laboratorier. Det nye lille og kompakte VT
3 7006 S2 temperatur choktestskab supplerer firmaets større to-zone modeller i samme serie, VT 7012 S2 og VT 7030 S2, der har et effektivt testkammer på henholdsvis 125 liter og 300 liter.
Det nye VT
3 7006 S2 temperatur choktestskab har et effektivt testkammer på 60 liter, der er vertikalt inddelt i to forskellige temperaturzoner, hvor testemner med en samlet vægt på op til 20 kg bliver transporteret i en testkurv fra den ene zone til den anden i en nøje fastlagt cyklus, som sikrer, at fejl i testemnerne, der skyldes ekstremt hurtige temperaturgradientskift, detekteres på den kortest mulige tid. Testkurven i rustfrit stål har en lav termisk masse og variabel transporthastighed. Temperaturen i de to zoner kan indstilles individuelt, hvor den kolde zone går fra -80°C til +70°C og den varme zone fra +50°C til +220°C (optionelt til +250°C).
Read more...
Fra den tyske producent af industrielle kvalitetskameraer Mikrotron GmbH kan Beatronic Supply nu levere et nyt robust og kompakt højhastigheds kamera, der er velegnet til maskinvision, billedanalyse, fejldetektering og kvalitetssikring i en bred vifte af industrielle forsknings-, udviklings-, produktions- og testapplikationer
I mere end otte år har Beatronic Supply forhandlet industrielle højhastigheds kameraer fra det schweiziske firma Weinberger. Men den 1. august 2008 lukkede Weinberger sine forretningsaktiviteter. Mere end 70% af Weinberger's produktprogram var fra den tyske OEM-leverandør Mikrotron GmbH. Nu har Beatronic Supply tegnet kontrakt med Mikrotron og har dermed den mest populære del af produktsortimentet intakt - blot med et nyt navn samt en bedre support og kortere leveringstider.
Mikrotron GmbH har netop udvidet sin omfattende produktlinie med et nyt Motion-BLITZ EoSens Cube højkvalitetskamera, der kombinerer en høj billedopsamlingshastighed, en høj billedopløsning og en maksimal udnyttelse af det tilgængelige lys for at sikre en optimal billedkvalitet. Det nye robuste og kompakte højhastigheds kamera er forsynet med en stor memorykapacitet og et genopladeligt batteri og er velegnet til krævende maskinvision, billedanalyse, fejldetektering og kvalitetssikring i en bred vifte af industrielle forsknings-, udviklings-, produktions- og testapplikationer.
Read more...
Fra Penny + Giles kan Beatronic Supply nu levere et nyt robust og pålideligt universelt signaltilpasningsmodul, der er designet til at arbejde med et bredt spektrum af LVDT'ere, RVDT'ere og andre analoge induktive positions transducertyper
Penny + Giles, der udvikler og fremstiller højpræcisions positionssensorer, har lanceret et nyt universelt UCM-modul (Universal Conditioning Module), der er designet til at give en pålidelig signaltilpasning til et bredt spektrum af analoge induktive positionstransducertyper. Det nye universelle UCM-modul kan arbejde med enhver fabrikants positionstransducer og er velegnet til at drive 4-, 5- eller 6-leder differential LVDT'ere (Linear Variable Displacement Transducer), ratiometriske LVDT'ere og 3-leder induktive halvbro transducere eller RVDT (Rotary Variable Differential Transformer) ækvivalenter. UCM-modulet kan også konfigureres til at arbejde med potentiometer baserede positionssensorer.
Read more...
Fra det tyske firma Vötsch Industrietechnik kan Beatronic Supply nu levere en ny serie af temperatur- og klimatestskabe, der er specielt designet til test af solcellepaneler i henhold til de gældende internationale standarder IEC 61215 og IEC 61646.
Markedet for solcelleanlæg er gennem de senere år vokset eksplosivt med en vækst på over 25% om året og forventes fortsat at vokse med gennemsnitligt 20-30% årligt de næste tre årtier. Det største europæiske vækstmarked for solcelleanlæg er i dag Tyskland, hvor der på kort tid er opstået en meget stor solenergiindustri som følge af en meget fordelagtig tysk støtteordning til solenergiproduceret el fra små private solcelleanlæg på op til 30 kW. Men også i Danmark findes der i dag mange fabrikanter af solcelleanlæg.
Til de mange producenter af solcellepaneler og solcelleanlæg har det tyske firma Vötsch Industrietechnik GmbH i samarbejde med solenergiindustrien udviklet en ny serie af temperatur- og klimatestskabe, der er specielt designet til langtids holdbarhedstest af silicium- og tyndfilmbaserede solcellepaneler i henhold til de internationale IEC 61215 og IEC 61646 standarder, som kræver, at solcellepanelerne skal gennemgå en omfattende temperaturchok cyklustest, luftfugtigheds-frysetest og damp-varmetest, inden de kan godkendes og sendes på markedet.
Read more...