pdf-top

Brochurer

Her finder du flere end 200 produktbrochurer og datablade fra vores leverandører – alle i pdf-format.

map-top

Kontaktinformation

Her findes kontaktdata omkring vores forskellige kontorer og på Google maps kan du se, hvor du finder os.

Salttågeskabe

Definitionen på et salttågeskab, salttåge kammer eller saltspray kabinet er et testrum, hvor man kan frembringe en saltholdig atmosfære og ofte også, hvor temperaturen kan reguleres, dog i et relativt snævert område.

 

Salttågetest og saltspray test, har sit udspring i den automotive industri, men også virksomheder der arbejder indenfor metalindustrien og med overfladebehandling generelt, er korrosionstest med saltspray eller salttåge yderst relevant.

 

I programmet af salttåge kamre fra Vötsch Industrietechnik, findes overordnet to størrelser: 450l. og 1.000l. testvolumen. Det primære testmedie er salttågen og derfor kan test-rummets temperatur kun løftes ca. 5°C over omgivelses-temperaturen, som standard. Selve salttågeskabet er en konstruktion helt i plastik (derfor den ringe varmeevne), med en indbygget 180l. tank, indeholdende den færdige saltlage. Der udover skal skabet have en forsyning af el, demineraliseret vand og trykluft. Saltspray kabinettet loades ovenfra og lågets ”høje rejsning” på omkring 45°, er ikke en tilfældighed. Det er for at undgå tilfældige dryp fra en vandret underside. Indenfor disciplinen af korrosionstest findes en del færdige normer og disse normer er pre-programmeret ind i kontrolleren.

 

Foruden de primære salttågetest og saltspray test, kan disse testskabe også gennemføre kondenseringstest, hvor mediet er rent demineraliseret vand. Kondensering opstår spontant i det miljø vi alle færdes i og derfor er det en overset, men vigtig test for mange produkter, der bruges både inden- og udendørs.

 

Vötsch Industrietechnik salttågeskabe er prissat i den høje ende, men set over tid, er disse salttågeskabe eller saltspray kabinetter faktisk en meget økonomisk fornuftig investering. Skabene er optimeret til det lavest mulige el-forbrug og med en forventet levetid på mindst 10 år (hvilket er meget lang tid for en enhed, der skal arbejde i et meget aggressivt miljø), giver det rigtig god mening, at betale lidt mere for selve saltspray kabinettet, for så at have et produktionsapparat, der lover relative lavere driftsomkostninger, samt høj pålidelighed.

 

Læs mere om Vötsch salttågeskabe her og download relevante brochure.